Netværksarbejde bygger på deltagernes engagement, ressourcer, kompetencer og lyst til at opkvalificere indsatsen til gravide kvinder med stofproblematikker i et forum med ligeværdighed, gensidig inspiration og idéudveksling. Grundlaget for Gravid på Tværs er således, at samtlige deltagere bidrager til de fælles opgaver og tager en del af ansvaret.
Samarbejde og synergi
Alle netværksdeltagere samarbejder for at opnå både egne og fælles mål. Målet med netværket er, at deltagerne ser sig selv som en del af en større helhed, hvor den enkeltes kompetencer, erfaringer og viden udnyttes af hele netværket og kommer alle til gode. Deltagerne komplementerer hinanden og arbejder som et ’hold’.
Forpligtelse
Netværksdeltagerne indgår i et forpligtende samarbejde. Den vigtigste faktor er imidlertid aktiv deltagelse og tilstedeværelse – uden dette intet netværk!
Kommunikation
Netværksarbejde fordrer idéudveksling og dialog mellem netværksdeltagerne. Netværket skal derfor også forstås som et sparringsrum, hvor deltagerne aktivt bidrager med nye metoder/aktiviteter, konkrete udfordringer, god praksis-eksempler, viden o.a. som inspiration og oplæg til diskussion med resten af netværket.
Fælles mål
Det er væsentligt, at deltagerne bruger tid på at udvikle mål og visioner for netværket, så et fælles ejerskab og kendskab hertil etableres. Dette arbejde er udgangspunktet for et velfunderet udvik-lingsarbejde, når netværket mødes.
Der vil løbende foregå en udvikling af netværkets mål og visioner under projektperioden ud fra spørgsmål som for eksempel:
• Hvor langt er vi nået?
• Er der omstændigheder, der gør, at vi er nødt til at modificere og tilpasse vore mål og visi-oner?
• Hvordan får vi mest muligt ud af samarbejdet mellem netværksdeltagerne?
• Hvad opleves som de største udfordringer?
Site produced by The Secret Company