I efteråret 2009 blev første fokusgruppeinterview med tidligere og nuværende stofmisbrugere afholdt. Temaet for interviewet var 'kvindernes første møde med systemet' og nedenstående er citater fra interviewet.
Du kan læse mere om fokusgrupperne her.
Jeg tror det handler om for de professionelle at være mere anerkendende overfor de mennesker de har med at gøre. Uanset om jeg kommer ind og så heroin og så alt muligt pis og lort hver dag og jeg har en baby i maven. Anerkende det menneske, de har med at gøre og... finde ud af hvordan hjælper jeg det her menneske på bedst mulig måde… Øhm...
Og jeg følte sådan at hende der fra […] hun omtalte mig som en sag og det gjorde mig så gal. Jeg er ikke en sag. Jeg er en person, jeg er et menneske! Så hver gang hun kom til at sige den ”sag”, så skulle hun altså lige rettes … Det synes jeg, det er forkert, at omtale én som en sag. Så øhm ... dem havde jeg det ikke godt med, de der tværfaglige møder. Det var dem, der tog beslutninger for mig. Jeg følte ikke at jeg havde noget at skulle have sagt.
Ja, at de skal lytte til dig... eller os. I stedet for at vi skal lytte til dem for eksempel, ikke? Prøve at... Prøve at fjerne denne her frygt. De planter så meget frygt i os, eller sår så meget frygt i os... Og vi ved jo godt at det ikke er rigtigt at tage stoffer, når man har et barn.
De der briller de har på, når man... Altså det er ligesom om de ikke ser, eller så, alle mine velmenende intentioner og dybtfølte ønsker og... Vilje og gerne... altså at ville gøre det rigtigt.
Jeg tror også det har meget at gøre med hvad de skriver i ens journal. Fordi det er negativt, negativt, negativt, negativt og negativt, ikke sandt? Min journal fra behandlingen det var [...] mine problematikker […] men ikke hvor godt jeg havde løst dem.
Jeg tror bare at jeg var tryg ved ham, på en eller anden måde. […] ...han var ikke sådan nedgørende eller noget.[…] ”Nå, men så tager vi den derfra, ikke? Vi skal nok finde ud af det”. […] Det betød meget!
[…] det der gjorde en positiv forskel for mig, det var jo også at der var nogen der troede på mig og gav mig chancen, ikke? […]. Det tror jeg også sådan ville være et godt råd til professionelle, at det skulle være et udgangspunkt at alle skulle have chancen for at få lov at… vise at de godt kunne.
Bare det sidste tværfaglige møde jeg var til […] de roste mig og sagde at det var godt gået og de syntes ikke der skulle være flere møder, fordi det er gået så godt. Og øhm... de sagde positive ting. Det gjorde mig helt stolt. […] så ... det varmer helt, at man også kan få noget ... positivt i stedet for. Vi har været kontrolleret hele tiden.
Men det forløb den her gang har været rigtig godt, synes jeg. Det er ligesom øh... i starten, der synes jeg de har det meget med at dømme én på forhånd. At man er misbruger. Så går det bare ikke godt, når man er misbruger. Og det synes jeg de er blevet bedre til, fordi de har lært mig bedre at kende... mig som person og ikke som misbruger.
Det var at komme på [behandlingssted] og snakke med psykologen der. Det har været positivt, synes jeg. Helt sikkert.
Jeg har det også sådan derhjemme. Hvis han græder: ej, hvad tænker naboerne ikke? Jeg ved ikke om de kender min situation, men jeg tænker sådan alligevel. Mon... kommunen følger med gennem væggen. Altså selvfølgelig skal han have lov at græde, men...!
Men det forløb den her gang har været rigtig godt, synes jeg. Det er ligesom øh... i starten, der synes jeg de har det meget med at dømme én på forhånd. At man er misbruger. Så går det bare ikke godt, når man er misbruger. Og det synes jeg de er blevet bedre til, fordi de har lært mig bedre at kende... mig som person og ikke som misbruger.
Men det der med... det er jo sådan også et tema, det der at der er nogen, der tror på én – at man får chancen. Det tror jeg også sådan ville være et godt råd til professionelle, at det skulle være et udgangspunkt at alle skulle have chancen for at få lov at … vise at de godt kunne.
Site produced by The Secret Company